Nyheder



Webinar: Ændret beregningsrente – hvad betyder det for din ordning?

Deltag i webinar og hør mere om den ændrede beregningsrente og den nye pensionsordning med markedsrente.

Hvis du er under 60 år den 1. juli 2021, har du modtaget beskeden ”Dine forsikringer og pensionsprognose sættes ned” i din digitale postkasse på arkitektpension.dk, der handler om, at din beregningsrente er ændret.

Det kan være svært at afkode, hvad der er baggrunden for ændringen, hvad det betyder for din økonomi og om du skal foretage dig noget.

På vores webinar 10. juni 2021 kl. 19:00 fortæller vi mere om dette og om dine muligheder – du kan følge med online uden tilmelding.

Dagsorden for webinar

  • Sådan virker din pensionsordning – om alderspension og forsikringsdækninger
  • Beregningsrenten sættes ned 1. juli 2021 – det betyder, at dine forsikringsdækninger bliver mindre
  • Gennemgang med et eksempel på ændringen og dine handlemuligheder
  • Tilbud på vej om ny pensionsordning i markedsrente – mere valgfrihed til den enkelte
  •  Spørgsmål.

Du kan allerede nu kopiere og gemme linket til webinaret i din kalender – så er det nemt at deltage, når webinaret begynder.

Vi anbefaler, at du forholder dig til din pensionsordning og kontakter os, hvis du har spørgsmål.

Vi ser frem til, at du og mange af dine kolleger vil deltage på webinaret.

Webinaret bliver optaget og lagt på arkitektpension.dk, hvor du kan se det, hvis du ikke har mulighed for at deltage live.

Mere information

Læs mere om beregningsrenten i artiklen "Beregningsrente 2021" 

Læs mere om den nye pensionsordning i artiklen ”Ny pensionsordning til flere medlemmer”

Hjælp til at afvikle webinar

Sådan får du webinaret til at fungere. 

Læs mere

Webinaret afholdes i fællesskab med Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger.