Markedskommentar - januar 2021

Hver måned kommenterer investeringsafdelingen afkastet for pensionskassen.

Afkastet i AP var i januar -0,3 % målt i danske kroner efter afdækning af valutarisiko, men før pensionsafkastskat (PAL).

Efter et år, der sluttede med rigtig pæne stigninger på de fleste aktiemarkeder, så tog aktiemarkederne et skridt tilbage i det nye års første måned. Emerging markets aktier steg pænt og der var en mindre fremgang på det japanske aktiemarked, mens det amerikanske, engelske og europæiske aktiemarked alle faldt i stigende grad i januar. Samlet betyder det, at aktiemarkederne den seneste måned har bevæget sig i intervallet fra -2,5 % til 4,0 %, mens det generelle verdensaktiemarkedsindeks faldt 0,7 % i januar – OMX C20 er faldet med 3,1 % i årets første måned, mens hele det danske aktiemarked faldt en anelse mere.

Årets første måned bød på pæne rentestigninger især for de længere løbende obligationer i både USA og Europa – billedet var det samme i Danmark. Alle steder var der dog rentefald på de helt korte obligationer. Denne udvikling ændrer dog ikke billedet af, at renterne på de nævnte markeder er faldet en hel del i de seneste 12 måneder på både kort og langt sigt. I USA er det absolutte fald fortsat størst i den korte ende, mens det er lige omvendt i Europa. Udviklingen afspejler den fortsatte store nervøsitet og usikkerhed i markedet, der får investorerne til at søge væk fra obligationer ved positive nyheder og den modsatte bevægelse ved negative nyheder – udviklingen i corona-pandemien og dens konsekvenser for økonomierne spiller fortsat en meget stor rolle, ligesom usikkerheden omkring indsættelsen af den nye præsident Joe Biden i USA har spillet en væsentlig rolle i januar.

Den generelle betragtning om, at de store udpumpninger af penge i form af hjælpepakker og den ekspansive pengepolitik har stor betydning for prisdannelsen på de finansielle markeder, er stadig gældende, idet den deraf afledte øgede efterspørgsel efter finansielle aktiver har en tendens til at drive priserne op. Centralbankernes valg med hensyn til at skrue op eller ned for køb af statsobligationer og andre værdipapirer har naturligvis også stor betydning for prisdannelsen.

Efter at være blevet svækket en hel del igennem 2020 blev den amerikanske dollars i januar styrket overfor euroen. Den amerikanske dollars steg med 1,3 % i forhold til euroen i januar, men den er stadig nede med små 9,4 % i forhold til euroen i forhold til for et år siden. Bekymringerne over, hvor hårdt de økonomiske konsekvenser af corona-pandemien synes at være for Europa i forhold til, hvordan USA ser ud til at komme igennem det, har påvirket de finansielle markeder. Ligeledes har de blandede meldinger fra vaccinefronten om effektiviteten af vaccinerne overfor forskellige virusmutationer været med til at mindske risikoappetitten og dermed øget appetitten på amerikanske dollars.

VIX-indekset er steget og ligger ved udgangen af den forgangne måned i 33,1 efter at have startet året omkring 22,8 og den 16. marts sidste år at have været oppe i rekordniveauet 82,7.

Olieprisen steg med små 8 % hen igennem den seneste måned, og prisen er nu mere end femdoblet siden lavpunktet i april sidste år, og den er på niveau med prisen for et år siden.

Mange lande har i øjeblikket lukket mere eller mindre ned for al aktivitet i samfundet i et forsøg på at holde smittetrykket i ave, indtil man får vaccineret en tilpas stor del af befolkningen og har sikret sig, at de nye mutationer af corona-virusset ikke spreder sig uhæmmet. Det har naturligvis voldsomme negative konsekvenser for økonomien, og på trods af nye store økonomiske hjælpepakker så er buen ved at være spændt til bristepunktet for mange – især små – virksomheder. Dette resulterer naturligt nok i en vis skepsis overfor, hvordan den økonomiske virkelighed kommer til at se ud, når vi kommer på den anden side af corona-pandemien, hvilket også har kunnet aflæses på de finansielle markeder i januar måned. På trods af dette så forventer de fleste, at vacciner og nye store økonomiske hjælpepakker vil kunne bringe os tilbage til en mere normal dagligdag, hvor økonomierne igen kan åbnes fuldt op, og landene nok skal komme fornuftigt ud på den anden side af Corona-pandemien, men der kan dog fortsat komme uro på de finansielle markeder, hvis det for eksempel ikke lykkes at vaccinere befolkningerne hurtigt nok til, at man kan få bugt med smittespredningen eller de nye virusmutationer. Man vil således fortsat kunne se kraftige reaktioner på de finansielle markeder, når der kommer positive eller negative nyheder.