Markedskommentar - april 2022

Hver måned kommenterer investeringsafdelingen afkastet for pensionskassen.

Afkastet i AP gennemsnitsrente var i april -2,5 % målt i danske kroner efter afdækning af valutarisiko, men før pensionsafkastskat (PAL), hvorfor det tilsvarende afkast som helhed ligger på -4,1 % efter de første fire måneder af 2022. De tre basisfonde – Aktier, Obligationer og Alternative Investeringer – gav i april i markedsrente et afkast på henholdsvis -4,1 %, -2,2 % og 0,6 % målt i danske kroner efter afdækning af valutarisiko, men før pensionsafkastskat (PAL). Efter de første fire måneder af 2022 ligger de tilsvarende afkast som helhed på -4,7 %, -6,2 % og 2,1 %.

April måned bød på nogle store fald på de fleste store aktiemarkeder, mens det ledende danske indeks (OMX C20) gik mod strømmen med en stigning på 1,2 %. Blandt de store aktiemarkeder klarede de engelske aktier sig bedst med et begrænset fald (-0,5 %), mens der er et stykke ned til de næste, der var europæiske, emerging markets og japanske aktier. Feltet sluttes af med de amerikanske aktier, der faldt mest. Samlet betyder det, at aktiemarkederne den seneste måned har bevæget sig i intervallet fra -10,2 % til -0,5 %, mens det generelle verdensaktiemarkedsindeks faldt med 8,3 % i april, hvilket lagde yderligere til det hidtidige fald i årets første kvartal, og dermed er indekset nu faldet samlet med 11,9 % i årets første fire måneder. OMX C20 er faldet med 4,2 % siden nytår, mens hele det danske aktiemarked er nede med 5,0 %. Alle afkast er netto totale og målt i lokalvaluta.

De kraftige rentestigninger fortsatte i april måned både i USA og Europa – billedet var det samme i Danmark. Og rentestigningerne på markederne var også i april udtalt for både korte og lange obligationer. Denne udvikling betyder, at både de korte og lange renter på de nævnte markeder er steget kraftigt i årets første fire måneder. Centralbankerne – bortset fra den Europæiske Centralbank, men de har varslet opstramninger – er nu gået i gang med en opstramning af deres pengepolitik. Opstramningerne kommer i lyset af de fortsat høje og flere steder fortsat stigende inflationsaflæsninger i både Europa og USA, der nu rammer niveauer, der ikke er set så høje siden 1970erne. Dette er med til at drive investorernes forventninger til stigninger i de respektive landes styringsrenter.

Den amerikanske dollars blev i april måned kraftigt styrket overfor euroen, hvilket nok skyldes de fortsat højere amerikanske renter, samt at der er mere risikoaversion end risikoappetit på de globale aktiemarkeder. I løbet af årets første fire måneder er dollaren styrket med næsten 7 % overfor euroen.

“Frygtens indeks”, VIX-indekset, er steget kraftigt og ligger ved udgangen af april måned i 33,4 efter at have startet året lige lidt over 17 og den 16. marts 2020 at have været oppe i rekordniveauet 82,7.

Olieprisen faldt også i april måned – denne gang med 2,9 %. Efter at være startet året med meget kraftige stigninger er prisen på en tønde olie nu steget med 36 % i år.

Den amerikanske centralbank tog hårdt fat og hævede styringsrenten med 0,5 procentpoint, – det største rentehop i USA i 22 år – og der er begyndt at være rygter om, at endnu større stigninger i styringsrenten kan komme på tale på de næste møder i centralbankens rentekomite. Ligeledes har den Europæiske Centralbank meddelt, at den har til hensigt at stoppe sit obligationsopkøbsprogram i løbet af tredje kvartal, samt at styringsrenten efterfølgende vil blive hævet. Selvom dette forløb har været forventet, så har det alligevel rystet de finansielle markeder, idet den geopolitiske udvikling i kombination med de tiltagende udbudsproblemer risikerer at skabe stagflation, hvor den høje inflation bliver suppleret af vækstnedgang. Der er klart et stort dilemma her, idet den høje inflation kræver en opstramning af pengepolitikken, mens de svækkede vækstudsigter og den generelle usikkerhed i økonomien og på de finansielle markeder omvendt kræver en fortsat lempelig og understøttende pengepolitik. Dette betyder, at opstramningerne af centralbankernes pengepolitik, inflationsudviklingen, udbudsproblemerne og den meget anspændte geopolitiske situation fortsat vil have investorernes fulde opmærksomhed. Man vil derfor fortsat kunne se kraftige reaktioner på de finansielle markeder, når der kommer positive eller negative nyheder.