Markedskommentar - september 2021

Hver måned kommenterer investeringsafdelingen afkastet for pensionskassen.

Afkastet i AP gennemsnitsrente var i september 0,1 % målt i danske kroner efter afdækning af valutarisiko, men før pensionsafkastskat (PAL), hvorfor det tilsvarende afkast som helhed ligger på 7,2 % efter de første ni måneder af 2021. De tre basisfonde – Aktier, Obligationer og Alternative Investeringer – gav i september i markedsrente et afkast på henholdsvis -0,2 %, -0,9 % og 0,4 % målt i danske kroner efter afdækning af valutarisiko, men før pensionsafkastskat (PAL). Efter de første ni måneder af 2021 ligger de tilsvarende afkast som helhed på 16,4 %, -1,0 % og 10,5 %.

I september måned har der været fald på næsten alle de store aktiemarkeder, undtagelsen er det japanske marked – også det ledende danske indeks (OMX C20) måtte følge med ned med et fald på hele 4 %. De japanske aktier steg med hele 4,9 %, mens den nærmeste `konkurrent´ var det engelske aktiemarked, der faldt med en halv procent, hvorefter de andre store aktiemarkeder, emerging markets, europæiske og amerikanske aktier, fulgte i nævnte rækkefølge et godt stykke efter. Samlet betyder det, at de store aktiemarkeder den seneste måned har bevæget sig i intervallet fra -4,8 % til 4,9 %, mens det generelle verdensaktiemarkedsindeks faldt 3,8 % i september, men alligevel er steget med 13,8 % i løbet af årets første ni måneder. OMX C20 er steget med 17,9 % siden nytår, mens hele det danske aktiemarked er oppe med 13,5 %. Alle afkast er netto totale og målt i lokalvaluta.

I september blev august måneds rentestigninger fulgt op af yderligere rentestigninger, der var til den store side i både USA og Europa, herunder i Danmark. Denne udvikling forstærker blot billedet af, at renterne på de nævnte markeder er steget en hel del i forhold til niveauet ved årsskiftet på både kort og langt sigt. Rentestigningerne i september måned synes i høj grad at skyldes, at frygten for stigende inflation igen har fået tag i investorerne, hvilket øger risikoen for, at centralbankerne snart starter tilbagerulningen af deres obligationsopkøbsprogrammer, samtidig med at de fremrykker de første rentestigninger.

Den generelle betragtning om, at de store udpumpninger af penge fra den ekspansive pengepolitik har stor betydning for prisdannelsen på de finansielle markeder, er stadig gældende, idet den deraf afledte øgede efterspørgsel efter finansielle aktiver har en tendens til at drive priserne op. Centralbankernes eksplicitte valg med hensyn til at skrue op eller ned for deres programmer for køb og salg af statsobligationer og andre værdipapirer har naturligvis også stor betydning for prisdannelsen. Der vil således også fremadrettet være stor nervøsitet og usikkerhed i markedet, som kan få investorerne til at søge væk fra obligationer ved positive nyheder og den modsatte bevægelse ved negative nyheder.

Den amerikanske dollars fortsatte i september måned sin styrkelse overfor euroen. Den amerikanske dollars steg således med 1,9 % i forhold til euroen i september, hvilket betyder, at dollaren i år nu er steget med 5,8 % i forhold til euroen. Det er stadig den amerikanske økonomis fortsatte styrkelse og høje væksttempo samt de højere renter, der giver medvind til den amerikanske dollars.

VIX-indekset er steget og ligger ved udgangen af den forgangne måned i 23,1 efter at have startet året lige under 23 og den 16. marts sidste år at have været oppe i rekordniveauet 82,7.

Olieprisen er steget (9,5 %) igennem den seneste måned, hvilket betyder, at olieprisen nu er steget 55,0 % i løbet af årets første ni måneder.

Vaccineudrulningen skrider fortsat fremad i flere og flere lande, men samtidig har flere lande på det seneste oplevet en kraftig stigning i antallet af smittede, og dette i kombination med nye varianter af Covid-19 virussen kan her, hvor efterårets kulde er begyndt at indfinde sig, betyde, at man igen må gribe til nedlukninger i større eller mindre omfang med de konsekvenser dette måtte kunne få for den økonomiske aktivitet. Den øgede optimisme som følge af lempelserne af de mange restriktioner, der i kombination med forbrugernes opsparede efterspørgsel havde fået sat godt gang i økonomierne i mange lande, har også ført til øget inflation, dels på grund af mangel af tilstrækkeligt med ledige hænder, hvilket har fået lønningerne til at stige, men også på grund af problemer med forsyningskæderne, der har skabt mangel på varer, råvarer, reservedele, etc., hvilket presser priserne opad. Denne udvikling er blevet mere og mere synlig i inflationen, der i mange lande nu har nået højder, der ikke er set tidligere i dette århundrede. Dette giver baggrund for at tro, at centralbankerne snart vil påbegynde tilbagerulningen af deres meget ekspansive pengepolitik for, at de kan tøjle inflationen. Man vil derfor fortsat kunne se kraftige reaktioner på de finansielle markeder, når der kommer positive eller negative nyheder.