Markedskommentar - december 2022

Hver måned kommenterer investeringsafdelingen afkastet for pensionskassen.

Afkastet i AP gennemsnitsrente var i december -2,5 % målt i danske kroner efter afdækning af valutarisiko, men før pensionsafkastskat (PAL), hvorfor det tilsvarende afkast som helhed ligger på -7,9 % efter afslutningen af 2022. De tre basisfonde – Aktier, Obligationer og Alternative Investeringer – gav i december i markedsrente et afkast på henholdsvis -3,9 %, -2,3 % og -0,6 % målt i danske kroner efter afdækning af valutarisiko, men før pensionsafkastskat (PAL). Efter afslutningen af 2022 ligger de tilsvarende afkast som helhed på -9,1 %, -11,8 % og 7,4 %.

De store aktiemarkeder vendte igen rundt i december måned med pæne fald på dem alle, mens det ledende danske indeks (OMX C20) klarede sig pænt med en stigning på 2,8 %. Blandt de store aktiemarkeder klarede de engelske aktier sig bedst med et mindre fald (1,6 %) tæt fulgt af emerging markets aktier, hvorefter de europæiske, amerikanske og japanske aktier kom drypvis med større og større fald. Samlet betyder det, at de store aktiemarkeder den seneste måned har haft fald i intervallet fra -6,7 % til -1,6 %, mens det generelle verdensaktiemarkedsindeks faldt med 5,2 % i december, hvilket nærmest neutraliserede november måneds stigning. Dette øgede det hidtidige fald fra årets første elleve måneder, og dermed endte indekset året med at være faldet med samlet 17,6 %. OMX C20 faldt i 2022 med beskedne 1,5 %, mens hele det danske aktiemarked havde et fald på 6,0 %. Alle afkast er netto totale og målt i lokalvaluta.

Endnu engang vendte rentemarkederne rundt, og man så relativt store rentestigninger på de store markeder i december måned både i den korte og lange ende af markedet fra USA over Europa til Danmark. Renteændringerne i december øgede dermed årets samlede stigninger på de store rentemarkeder, hvilket betyder, at både de korte og lange renter er steget kraftigt på verdens rentemarkeder i 2022.

Svækkelsen af den amerikanske dollars overfor euroen, som vi så i de foregående par måneder, blev i december forstærket af et pænt fald i dollaren. I løbet af 2022 er dollaren styrket i forhold til euroen med små 6 %.

“Frygtens indeks”, VIX-indekset, er steget en smule og ligger ved udgangen af december måned i 21,7 efter at have startet året lige lidt over 17 og den 16. marts 2020 at have været oppe i rekordniveauet 82,7. Dette betyder, at VIX-indekset er steget en del hen igennem 2022.

Olieprisen er faldet en anelse i december måned. Efter meget kraftige stigninger i prisen i den første halvdel af året faldt prisen hen over sommeren og starten af efteråret, men har på det seneste ligget og svinget en del både på grund af OPEC+ gruppens udmelding om produktionsbegrænsning (hvilket har en tendens til at øge prisen) og frygten for en verdensøkonomi, der er på vej i recession (hvilket har en tendens til at mindske prisen). Prisen på en tønde olie er steget med godt 4 % i 2022.

På december måneds rentestyringsmøder i både Den europæiske centralbanks (ECB) og den amerikanske centralbanks (FED) blev tempoet i opjusteringerne af styringsrenterne sat en anelse ned, idet man begge steder nøjes med at hæve styringsrenten med 0,5 %-point, idet tempoet synes at være gået en anelse ud af inflationen i både USA og euroområdet, om end inflationen begge steder fortsat ligger på et uacceptabelt højt niveau. I USA faldt inflationen pænt meget i december, samtidig med at kerneinflationen faldt for tredje måned i streg, men der er stadig lang vej igen ned til det ønskede 2 procents inflationsniveau. Inflations-aflæsningen i euroområdet viste et pænt stort fald i inflationen i december måned, mens kerneinflationen fortsatte sin stigning, så også her er man således ikke i nærheden af inflationsmålsætningen på det ønskede 2 procents-niveau. De to store centralbanker har fortsat en opgave med at bekæmpe inflationen, og det må forventes, at centralbankerne vil ty til flere opjusteringer i styringsrenterne i den kommende tid i bestræbelserne på at bekæmpe inflationen.

De mange finanspolitiske tiltag for at hjælpe husholdninger og virksomheder med de høje energiregninger kan give anledning til store rentestigninger og betydelig uro på de finansielle markeder, især hvis de ikke er finansierede. Med den fortsat høje inflation, der nærmest kalder på en meget stram pengepolitik, så kigger flere lande desuden ind i svækkede vækstudsigter og stor generel usikkerhed i økonomien og på de finansielle markeder, hvilket omvendt kræver en fortsat lempelig og understøttende pengepolitik. Lige nu ser centralbankerne ud til at have valgt at bruge rentevåbenet til at bekæmpe den høje inflation. Dette betyder, at centralbankernes opstramninger af pengepolitikken, de ekspansive finanspolitiske tiltag, inflationsudviklingen, udbudsproblemerne og den meget anspændte geopolitiske situation fortsat vil have investorernes fulde opmærksomhed. Man vil derfor fortsat kunne se kraftige reaktioner på de finansielle markeder, når der kommer positive eller negative nyheder.